Intro til SFO på Byens Skole

SFO’en består af 184 børn fra 0.-3.klasse.

Hverdagen er præget af forskellige aktiviteter, som børnene kan vælge sig ind på.

Aktiviteterne er funktionsopdelt, og udspringer af personalets kompetencer og børnenes ønsker og behov.

Vi har et fællesområde med café som fungerer som samlingspunkt. I cafeen er der mulighed for at spille spil, tegne, lege med klodser, biler, dukker osv. I cafeen laves der også et lille mellemmåltid, som serveres kl.15. Børnene er medinddraget i at lave og servere maden.

Derudover har vi 2 værksteder, et kreativt værksted, ”kammeret”, og et træværksted. Der er et bibliotek, hvor børnene læser, hører historier og spiller. Herudover er der Legorum, bordtennisrum og bordfodbold.

Vi har ikke et computerrum, men har 1-2 spilledage om året, hvor børnene har mulighed for at medbringe deres egen spilleenhed. Her spiller børnene i 1.5 time fra 13.30-15.

Derudover har vi et antal iPads, som kun bruges sammen med voksne, det kunne typisk være filmprojekt, eller til at søge inspiration til hobbyaktiviteter.

På udeområdet er der legeplads med boldbane og klatretårn.

Vi har adgang til skolens gymnastiksal, hvor der kan spilles forskellige boldspil, klatres på den store klatrevæg m.m. Vi har desuden adgang til en større sal, ca. 50 meter fra skolen. Derudover bruger vi de offentlige legepladser i nærområdet.

Vi bruger også lokalerne på skolen, hvis der skal laves aktiviteter, hvor man vil gå fra med en gruppe børn.

Aktiviteterne varierer afhængig af årstid.

Når skoledagen slutter kl. 13.15, kommer pædagogerne op i klassen, og fortæller kort om, hvad man kan lave i SFO’en i løbet af dagen. Der er tilknyttet en pædagog til hver klasse, en såkaldt primærpædagog.

Når børnene kommer ned i SFO’en, kan de frit vælge mellem de forskellige aktiviteter. I løbet af året, kan der være aktiviteter der kræver tilmelding, og fast deltagelse, fx teater eller andet, hvor holdet er afhængige af, at ingen springer fra.

SFO’en lukker kl. 17 fra mandag til torsdag, fredag lukker vi kl. 16. I skoleferier, er det samme lukketider, og vi åbner kl. 8.00. Medmindre andet er oplyst, er der ikke tilmelding i ferierne. Børnene skal være mødt ind senest kl. 9.30 af hensyn til dagens program og evt. ture. Ture bliver først annonceret på dagen.

I ferierne skal børnene medbringe madpakke, drikkevarer, tøj til vejret og en lille turtaske.

Der sendes nyhedsbrev ud en gang om måneden i SFO’en.

Der bliver holdt informationsmøder inden barnet starter, og selve starten består af et kort introforløb, inden første skoledag. Der vil blive sendt relevant materiale ud, når det bliver aktuelt.