Tilbud til elever på 4.-9. klassetrin

Eleverne på Byens Skole kan fra 4. klasse tilmelde sig Rytmisk Skole, som er vores eget tilbud til eleverne om undervisning i rytmisk musik. Deltagelsen i Rytmisk Skole er inkluderet i skolepengene. 

I Rytmisk Skole kan eleverne melde sig til individuel undervisning i sang, guitar, bas, trommer og klaver. 

Eleverne kan også melde sig til sammenspil, hvor de spiller sammen med andre elever, og en lærer hjælper dem med at holde styr på det hele. 

Undervisningen finder sted i lokalerne på skolen i tidsrummet fra kl. 13.20 til kl. 20. 

Arbejdet i Rytmisk Skole tager udgangspunkt i holdningen, at det at beskæftige sig med musik, er en social aktivitet, og vi har fokus på, at musikken er noget eleverne har sammen og mødes om på tværs af klasser og aldre.  

Eleverne I Rytmisk Skole bliver en aktiv del af både musikmiljøet på Byens Skole gennem musik/teaterprojekter i løbet af året og den store sommerkoncert, og lokalt i Valby gennem forskellige koncerter fx til Valby kulturdage og på Københavns Åbne Gymnasium.