Generelt

Sådan arbejder SFO og klub på Byens Skole

Både SFO og klub ligger i skolens lokaler, og pædagogerne er også tilknyttet skolen. Fra 0. til 6. klasse er man automatisk meldt ind i Sfo’en eller klubben og betalingen er en del af skolepengene

Pædagogerne deltager i undervisningen sammen med børnenes lærere, så børnene oplever en tryg og hel hverdag, idet de samme voksne er med hele dagen igennem. Pædagogerne deltager i skole-hjem-samtaler omkring børnenes trivsel i fritidsdelen og er et naturligt led mellem skole og fritidsdel. Pædagogerne deltager selvfølgelig også i skolens arrangementer, som afholdes i årets løb, ligesom de er med på den årlige lejrskole.

Sammen med Indskolingen og mellemtrinnet afholdes to årlige forældremøder i september og forbindelse med lejrskolen i maj. Et tæt forældresamarbejde er en meget vigtig del af vores arbejde. Klubben afholder derudover i foråret et “kaffemøde”, som handler om overgangen fra SFO til Klub.

Generelle åbningstider

Mandag til fredag morgen åbner skolen kl. 7.30.
SFO Mandag til torsdag åbner SFO kl. 13.15 og lukker kl. 17.00. Fredag åbner SFO kl. 13.15 og lukker kl. 16.00.
Åbningstider i ferierne er: Mandag til torsdag kl. 8.00 til 17.00, og fredag fra 8.00 til 16.00.
Klub: Mandag til fredag åben til 16.00. Mht. årets ferier se siden ferieplan.

Vi ser alle frem til et godt samarbejde med jer forældre om fortsat at skabe en super god fritid på Byens Skole!