Instruks ved opbevaring af elevers mobiltelefoner og andre værdigenstande
Når man tager elevers værdigenstande i skolens varetægt, skal man drage omsorg for, at der ikke sker skade på disse. Skulle der opstå en skade på f.eks. en telefon, som er taget i skolens varetægt af en medarbejder, er det elevens forsikring der dækker, hvis vi har draget det, man kan kalde den fornødne omsorg for, at der ikke skulle ske genstanden noget. I modsat fald, er det skolens forsikring der dækker. En medarbejder er ikke erstatningspligtig.
Den fornødne omsorg er:
Man skal sikre genstandende mod tyveri og i øvrigt behandle dem forsvarligt. For mobiltelefoner betyder det, at vi skal have kasser eller skabe, som sikrer telefonerne mod overlast. Telefonerne skal være låst inde, eller under opsyn af en voksen.
Udskolingen anbringer telefonerne i forberedelseslokalet (som aflåses), eller på kontoret.
Mellemtrinet anbringer telefonerne i et aflåst depot, som aflåses. I Klubtiden står telefonerne i et ulåst skab i caféen, da der altid er en voksen.
Er uheldet ude:
Sker der noget med elevers værdigenstande, skal skaden altid anmeldes til elevens forsikringsselskab, som vurderer, om de mener, det er skolen, der er erstatningspligtig. I det tilfælde er det en sag mellem vores forsikringsselskab og elevens.
Bestyrelsens trafik- og cykelpolitik
Retningslinjer for badning med elever ved åben strand, svømmehaller, vandlande o.lign.
Badning er enhver vandaktivitet, hvor vandet når eleverne til over anklerne.
Badning kun foregå som en planlagt aktivitet, således forældrene senest om morgenen på dagen for aktiviteten, skriftligt har givet deres tilsagn om, at deres barn må bade inden for de i dette dokument beskrevne rammer.
Åben strand
Før badning undersøger en medarbejder bund og strømforhold, og man sikrer sig redningsmuligheder og kendskab til lokation, således at hjælp kan tilkaldes.
En lærer står på bunden og markerer yderste grænse for badeområdet, og en lærer skal blive på land.
Der må maksimalt være 12 børn i vandet og de skal alle kunne bunde.
Mindst en medarbejder skal kunne foretage livredende førstehjælp og have gennemført sikkerhedskursus i Dansk Svømmeunion. Mindst to medarbejdere skal kunne svømme.
Eleverne må på ingen måde dykke hinanden, eller på anden måde holde hinanden fast.
Svømmehaller
Uanset om der er en livredder til stede, er elevernes sikkerhed skolens ansvar.
Elever skal bade i et afgrænset område, og er der mere end 12 børn i vandet, skal badningen ske i et børnebassin. Der skal altid være to lærere, der fører tilsynet med eleverne, og de skal organisere badningen, så de kan se alle elever. Man skal altså vælge en bassinstørrelse, eller afgrænse det område eleverne kan være i, så man kan bevare overblikket. Man skal derfor vælge en svømmehal, hvor man ved, det kan lade sig gøre. Den ene lærer skal kunne livredende førstehjælp og have gennemført sikkerhedskursus i Dansk Svømmeunion og begge skal kunne svømme.
Kan børnene ikke bunde skal de kunne svømme, og en medarbejder skal være i vandet med børnene, mens en anden er på kanten med mulighed for at have overblik over alle børnene. Området skal være afgrænset. Begge lærere skal kunne svømme og en skal have gennemført sikkerhedskursus i Dansk Svømmeunion skal kunne yde livredende førstehjælp.
Havnebade
I havnebade må der kun bades i bassiner med fast bund, og eleverne skal kunne bunde. Op til 12 elever skal der være to medarbejdere, som kan svømme, og den ene skal kunne livredende førstehjælp og have gennemført sikkerhedskursus i Dansk Svømmeunion. Ved den 13. elev øges med en medarbejder, ved den 24. elev øges med en medarbejder o.s.v.. Ved den 24.og 48. skal medarbejderen have gennemført sikkerhedskursus i Dansk Svømmeunion og kunne livredende førstehjælp. Alle medarbejdere skal kunne svømme.
Tilsidesættelse af retningslinjerne kan få betydning for ansættelsesforholdet.
Morten May
Byens Skole 30.05.2022
Formål med at gøre skolen røgfri
Byens Skole er en holdningsskole, hvor der bl.a. sættes fokus på sundhed. Derfor er det af skolens bestyrelse vedtaget, at skolen skal være røgfri for alle, der færdes på skolen.
For børnene gælder, at det er obligatorisk at deltage i bl.a. madordningen, der sikrer en fornuftig frokost og samtidig lærer børnene om ernæring. I skoletiden lærer børnene om sund livsstil; herunder om skadevirkningerne ved alkohol, tobaksrygning mm. Da børnene spejler sig i voksenadfærden og optager værdier, vaner og normer, finder bestyrelsen det ikke foreneligt med de grundlæggende værdier, der kende-tegner Byens Skole, at der ryges på skolen.
I forbindelse med introduktionen af rygepolitikken, blev der udbudt rygestop kursus for medarbejderne. Sikkerhedsgruppen vurderer løbende behovet for opfølgning eller afholdelse af nye kurser.
Retningslinier
Det er ikke tilladt at ryge på skolens område – hverken indendørs eller udendørs. Forbuddet omfatter alle, som opholder sig på skolens område, dvs. elever, forældre, medarbejdere, skolens gæster mv., og gælder også uden for skolens almindelige åbningstid, herunder om aftenen, i weekender og i ferier.
I tilfælde af overtrædelse af forbuddet meddeles vedkommende en advarsel. I gentagelsestilfælde eller under i øvrigt skærpende omstændigheder kan en overtrædelse af rygeforbuddet medføre bortvisning fra skolens område.
Alkohol- og rusmiddelpolitik for elever
På Byens Skole er vi af den opfattelse, at alkohol og rusmidler ikke har noget at gøre i elevernes dagligdag i skolen. På denne baggrund er der formuleret følgende regelsæt:
1) Elever på Byens Skole må ikke besidde, indtage eller videregive alkohol eller andre rusmidler i skolen, eller i skolemæssige sammenhænge (på vej til og fra skole, i frikvarterer, på lejrskoler, ved fester på skolen etc.).
Dette betyder fx, at elever ikke må drikke alkohol til skolefester, på lejrskoler eller lignende arrangementer, og ligeledes, at der ikke må medbringes alkohol i skolen, selv om det skal indtages på et senere tidspunkt.
2) Eleverne må ikke være påvirkede af alkohol eller andre rusmidler i skolemæssige sammenhænge.
Dette betyder, at elever ikke må deltage i skolens arrangementer, hvis de skønnes berusede, også selv om de ikke indtager noget under festen.
3) Elevernes adfærd uden for skolemæssige sammenhænge er principielt set skolen uvedkommende.
Regelsættet gælder således ikke ved private klassefester, hvor det er op til elevernes forældre at formulere og håndhæve regler om elevernes brug af fx alkohol.
4) Hvis der fra skolens side er viden eller mistanke om, at en elevs brug af alkohol/rusmidler uden for skolemæssige sammenhænge har indflydelse på vedkommendes egen skolegang, eller på andre elevers skolegang, er det skolens pligt at reagere herpå.
5) Overtrædelse af reglerne vedr. alkohol/rusmidler betragtes som et alvorligt brud på skolens reglement, og vil altid medføre sanktioner. Der kan være tale om, at skolen indstiller samarbejdet med eleven, men omfanget af de iværksatte sanktioner vil altid bero på et konkret skøn.
6) Eleven og dennes forældre skal altid inddrages/høres, før skolen træffer afgørelse i sager vedr. overtrædelse af reglerne vedr. alkohol/rusmidler. Dette forhindrer ikke, at der iværksættes midlertidige, øjeblikkelige sanktioner, hvis dette skønnes nødvendigt.
Det er således i orden, at en lærer umiddelbart fx bortviser en elev fra en skolefest, hvis eleven er beruset. Efterfølgende skal episoden så tages op med forældre og skoleledelse
7) Skolens ledelse skal altid orienteres/inddrages i sager om overtrædelse af disse regler eller mistanke herom. I tilfælde, hvor der tages mere alvorlige sanktioner i brug, kan dette kun ske efter aftale med skoleledelsen.
Anti-mobbestrategi for Byens Skole
Skolens udgangspunkt
Vores afsæt af forståelsen mobning er Helle Rabøl Hansens formulering om sociale mønstre på afveje, så de ekskluder enkeltindivider i sammenhænge, hvor disse er tvunget til at være. Det drejer sig med andre ord ikke om drillerier eller konflikter, som vi ser som en del af tilværelsen eller om enkeltstående sammenstød. Man kan med andre ord ikke sige, at jeg blev mobbet i dag, da mobning jævnfør ovenstående finder sted over tid i en gruppe.
Siger man individ og gruppe aktiverer man i en pædagogisk kontekst forståelsen af, hvordan et individ lærer at forstå et fællesskab og sig selv i samme. På Byens Skole har vi et pædagogisk afsæt i opdragelsen til kritisk stillingtagen og demokrati, som kræver en ligeværdig og demokratisk dialog om det fælles liv på skolen. VI ser derfor skolens fællesskab som en ramme, eleverne skal opfatte som et eksempel på det demokratiske samfund, hvor man taler om, hvordan man skal leve sammen.
Det betyder, at den demokratiske tilgang og forståelse skal være bærende í alle skolens relationer: Mellem ledelse og medarbejdere, mellem medarbejderne og mellem medarbejdere og børn. I relationen mellem medarbejderne og børnene skal man tage det asymmetriske forhold mellem lærer/pædagog og elev i betragtning, som K.E Løgstrup har formuleret: Skolen findes, for at eleven kan lære noget, som eleven ikke ved i forvejen af en lærer, og eleven skal acceptere denne ulighed. På den anden side skal læreren tage hensyn til eleven i ydmyg bevidsthed om denne asymmetri. Ikke ved at udjævne den, men ved at bruge sin privilegerede position med omtanke og takt.
Det er centralt, at læreren/pædagogen praktiserer skolens værdier tydeligt, så de kan skabe tryghed og tillid for alle elever. Man skal altså være en legitim autoritet for eleverne.
Strategien
Med udgangspunkt i det ovenstående har vi taget nogle beslutninger, som skal understøtte udviklingen og vedligeholdelsen af sociale mønstre, som skal være udtryk for måder at være sammen på i et fællesskab, hvor man taler om, hvordan man er sammen. Den overordnede anti-mobbestrategi er derfor, at vi gennem eksemplets magt opdrager børnene til at tage vare på fællesskabet som udtryk for forudsætningen for den enkeltes mulighed for at se sig selv som både bidragende og modtagende.