Formålet med undervisningen på Byens Skole er, at eleverne skal blive myndige borgere, som er i stand til at tage stilling til, hvilke problemer samfundsfællesskabet skal løse, og hvordan de selv kan være handlekraftige i samfundsfællesskabet.

Det betyder, at eleverne skal opleve, at de kan overvinde sig selv, lære noget de ikke troede de kunne lære, og at de oplever, at de kan forstå og handle i verden, med det de lærer.

Byens Skole følger de samme læseplaner som folkeskolen og vi har de samme faglige mål. Skolen afholder de samme prøver som folkeskolen, men vi giber skolegangen anderledes an, og det kan I læse mere om her:

Fællesskabet

På Byens Skole skal eleverne opleve, hvad det vil sige at være en del af et forpligtende fællesskab, og hvordan man både bidrager og giver til fællesskabet.

Skal man opdrages til et fællesskab, skal man også opleve fællesskab. Ellers bliver det til tørsvømning og tavlefysik. Vi anstrenger os derfor for, at eleverne oplever skolen som et sted, de hører til, og ikke et sted de flygter fra, når skoledagen slutter.

Det starter allerede i børnehaveklassen, når der bliver talt om, hvordan der skal holdes frikvarter, og om det var et godt frikvarter. For den demokratiske samtale handler om, hvordan vi skal leve sammen med alle vores forskelligheder og behov.

Den gode elev er ikke nødvendigvis den dygtige elev, og vi gør os umage for, at eleverne oplever, at de bidrager på en række forskellige måder.

  • Klasserne er på skift med i køkkenet og hjælper til med at lave dagens måltid til alle andre elever og voksne.
  • Vi spiser i grupper på tværs af klassetrinene, og man spiser med de samme børn hver dag.
  • Alle klasser tager på lejrskole hvert år.
  • Vi har obligatorisk musik fra 0. til 9. klasse, og vi har vores egen musikskole som starter i 4. klasse. I al musikundervisningen er der vægt på det sociale element, så vi skal spille for hinanden og med hinanden. Også her dyrker vi motivationen frem for præstationen, og mange af vores elever bliver på den måde både glade for og dygtige til musik.
  • Til julefesten og sommerfestivalen er omdrejningspunktet eleverne og det, de har skabt.

Fag og undervisning

Fagene er skolens omdrejningspunkt, for det er gennem fagene, man kan lære at forstå verden og overskride sig selv i forståelsen af verden. Skolen og skemaet har en struktur, som giver lærerne stor frihed til at vælge et indhold og en form, så undervisningen er aktuel både i forhold til indhold og form.

I indskoling og på mellemtrinet er der puljetimer, hvor der undervises i de fag, der ikke er på skemaet: Historie, kristendom og Natur og teknik. Det betyder, at der skal tænkes i tværgående temaer og projekter, så eleverne både undervises i fag, men også lærer med fag.

I udskolingen fortsættes puljetilgangen, og her er det historie-samfundsfag-kristendom og fysik-kemi-biologi-geografi.

I løbet af skoleåret er der ti uger uger, hvor der ikke er almindeligt skema. Syv af dem bliver brugt til at undervise på måder, som det er svært at rumme i en skemaopdelt uge. Det kan eksempelvis være teater, teknologiforståelse, projektarbejde og designprocesser.

Motivation frem for præstation

Vi gør os umage for at fastholde et bredt perspektiv på eleverne, når vi evaluerer dem. Derfor bruger vi ikke f.eks. nationale tests. Når vi tester, er det alene af hensyn til lærernes planlægning, så deres udgangspunkt i forhold til elevgruppen bliver så godt som muligt. For os er det centrale, at eleverne oparbejder skoleglæde, er motiverede og ser frem til de skridt, de skal tage, når de er færdige på skolen.