Byens Skoles historie er en historie om samfundsmæssig udvikling, politiske uenigheder på den yderste venstrefløj i 70’erne og lemfældig omgang med offentlige midler.

Historien starter med to forskellige skoler: Akademisk kursus og Amager Lilleskole.

Akademisk kursus

Akademisk kursus var et skoletilbud rettet mod folk med syv års skolegang, og det bestod af en realafdeling (den tids udskolingsforløb) og et studenterkursus. I starten af 70’erne besluttede man at nedlægge realafdelingen, sandsynligvis fordi 9. års skolegang blev obligatorisk i 1972, og fordi flere og flere med afskaffelsen af mellemskolen i 1958 forsatte skolegangen efter 7. klasse. Med 1958-loven kunne man efter 7. klasse enten tage almindelig 8.-9. klasse eller gå i den mere boglige 1.-2. realklasse. Herefter kunne man enten afslutte med 3. real og realeksamen, eller gå i gymnasiet – eller begge dele.

De lærere, der var tilknyttet realafdelingen, blev tilovers og startede i stedet Byens Kursus, som startede i Store Strandstræde i Nyhavn. Navnet skiftede til Byens Skole, og man boede på flere adresser, men inden flytningen til Valby var adressen Nygårdsvej på Østerbro, og man var stadig en udskolingsskole.

Amager Lilleskole

Amager Lilleskole er en af mange lilleskoler, der i starten af 70’erne blev startet på et udpræget marxistisk grundlag. Venstrefløjen var dengang befolket af et hav af fraktioner, som hver især mente at besidde den sande udgave af marxismen. Det kunne føre til voldsomme opgør, og et af dem udspillede sig mellem lærerne på Amager Lilleskole.  Den del af lærerne, der var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti blev så uenige med dem, der var medlemmer af Venstre Socialisterne, at de i 1978 flyttede til Valby og startede deres egen skole, som kom til at hedde Valby Friskole. Den startede i to lejligheder på Blancavej, men flyttede snart til større bygninger på Høffdingsvej 14.

Konkurs

Det gik godt indtil 1993, hvor det kom for en dag, at skolelederen havde brugt skolens midler uhensigtsmæssigt. Han var uddannet revisor, og rygter vil vide, at regnskabsføringen var meget kreativ. Der var oprettet driftsselskaber til blandt andet busdrift og energi, og der var også købt en ejendom, som eleverne satte i stand, når de var på lejrskole. Afgørende blev det, at der var oparbejdet en gæld til ministeriet, fordi man dengang fik statstilskud på det forventede elevtal, og på den måde kunne man ”låne” penge af ministeriet. Da det kom for en dag, blev skolelederen fyret øjeblikkeligt. Gælden kunne ikke betales, og derfor gik skolen konkurs.  

Ingen skole og ingen arbejde

Der stod altså pludselig nogle lærere uden arbejde og nogle elever uden en skole. Imidlertid var Byens Skole i den situation, at de manglede lokaler, og ved behændige menneskers mellemkomst flyttede Byens Skole til Høffdingsvej 14 i Valby. Her overtog de lejemålet på bygningerne og eleverne. På den måde kunne eleverne fortsætte deres skolegang, men lærerne fra Valby Friskole måtte søge deres egne stillinger.

Vækst og udvidelser

Pladsen blev hurtigt trang, for nu havde man to spor fra 7. til 10. klasse og et fra 0. til 6. Da den tekniske skole, der hidtil haft til huse på Høffdingsvej 75, blev flyttet, var er pludselig betydeligt større lokaler til rådighed der, og skolen flytter igen. Bygningen var dog ikke umiddelbart velegnet til almindelig skoledrift. Oprindeligt blev den bygget som en kunstsilkefabrik i 1949. På den anden side af vejen havde Plumrose slagteri, og på et tidspunkt køber de bygningen, og laver en pølsefabrik. Derefter bliver den Teknisk Skole. Det er den industrielle fortid der gør, at vi har nogle store kældre, der har rummet tre kedler og kul til at fyre dem op med. De bliver i dag brugt til ventilationsanlæg og opbevaring. Men som en afgørende faktor for udvikling af et skolens særkender, var der en stor kantine, med tilhørende køkken. Det betød, at der kunne etableres madordning, som nu er en helt integreret del af skolen, med elever som aktive deltager i fremstillingen af det daglige måltid.

Der er gennem årene foretaget en række ombygninger og forbedringer, så skolen fremstår med tidssvarende faciliteter.