Skolens udgangspunkt

Vores afsæt af forståelsen mobning er Helle Rabøl Hansens formulering om sociale mønstre på afveje, så de ekskluderer enkeltindivider i sammenhænge, hvor disse er tvunget til at være. Det drejer sig med andre ord ikke om drillerier eller konflikter, som vi ser som en del af tilværelsen eller om enkeltstående sammenstød. Man kan med andre ord ikke sige, at jeg blev mobbet i dag, da mobning jævnfør ovenstående finder sted over tid i en gruppe.

Siger man individ og gruppe, aktiverer man i en pædagogisk kontekst forståelsen af, hvordan et individ lærer at forstå et fællesskab og sig selv i samme. På Byens Skole har vi et pædagogisk afsæt i opdragelsen til kritisk stillingtagen og demokrati, som kræver en ligeværdig og demokratisk dialog om det fælles liv på skolen. Vi ser derfor skolens fællesskab som en ramme, eleverne skal opfatte som et eksempel på det demokratiske samfund, hvor man taler om, hvordan man skal leve sammen.

Det betyder, at den demokratiske tilgang og forståelse skal være bærende í alle skolens relationer: Mellem ledelse og medarbejdere, mellem medarbejderne og mellem medarbejdere og børn. I relationen mellem medarbejderne og børnene skal man tage det asymmetriske forhold mellem lærer/pædagog og elev i betragtning, som K.E Løgstrup har formuleret: Skolen findes, for at eleven kan lære noget, som eleven ikke ved i forvejen af en lærer, og eleven skal acceptere denne ulighed. På den anden side skal læreren tage hensyn til eleven i ydmyg bevidsthed om denne asymmetri. Ikke ved at udjævne den, men ved at bruge sin privilegerede position med omtanke og takt.

Det er centralt, at læreren/pædagogen praktiserer skolens værdier tydeligt, så de kan skabe tryghed og tillid for alle elever. Man skal altså være en legitim autoritet for eleverne.

Strategien

Med udgangspunkt i det ovenstående har vi taget nogle beslutninger, som skal understøtte udviklingen og vedligeholdelsen af sociale mønstre, som skal være udtryk for måder at være sammen på i et fællesskab, hvor man taler om, hvordan man er sammen. Den overordnede anti-mobbestrategi er derfor, at vi gennem eksemplets magt opdrager børnene til at tage vare på fællesskabet som udtryk for forudsætningen for den enkeltes mulighed for at se sig selv som både bidragende og modtagende.

Strukturen

Vi har truffet en række beslutninger om skolens struktur, som skal adressere ovennævnte forståelse:

  • Madordningen: Alle børn er med til at lave maden på Byens Skole. De skal opleve, at de meget konkret bidrager til skolens store fællesskab, og at skolen er et sted, de hører til. Klasserne hjælper to uger om året i køkkenet, og skal både lave mad og gøre kantinen klar. VI spiser i faste bordgrupper som er blandet af flere klasser, og hver dag er der bordformænd der rydder bordet op efter spisning. 
  • Bordgruppedage: Fire dage om året er bordgruppen sammen en skoledag, hvor de laver aktiviteter, der skal styrke de relationer, som er opstået til spisning. Formålet er at skabe en bevidsthed om, at der er mange muligheder for relationer, og at det sociale repertoire er stort.
  • Lilleskolernes dag. Forældrene er en afgørende ressource i arbejdet med skolen som et fællesskab, og derfor inviterer vi alle forældrene til Lilleskolernes dag, hvor de sammen med forældrene fra deres børns bordgruppe skal deltage i en række aktiviteter, samt møde skolens bestyrelse og tale om en række temaer. Det hele slutter med en fælles dans i skolegården.
  • Musik. Musik er i vores forståelse en social aktivitet, og bliver brugt til at binde skolen sammen på tværs af alder. Musik er noget vi gør sammen og for hinanden. Det kommer til udtryk ved, at vi spiller for hinanden (hver klasse er to orkestre), og ved at vores musikskole, som starter i 4. klasse tager udgangspunkt i det enkelte barns sociale og musikalske behov, når der laves hold på tværs. En gang om året holder vi en stor festival, hvor alle spiller i deres orkester, og hvor alle forældre inviteres til at komme og høre.
  • Undervisning på tværs. Otte uger om året er undervisningen omlagt, for at variere erkendelses- og udtryksformer og for at styrke relationer på tværs af klasser og daglige vaner.
  • Lejrskoler. Udover at lejrskolerne giver mulighed for at lære noget om et særligt fænomen, der hvor fænomenet findes, så bliver de også brugt, som en arena for, at eleverne i fællesskab overkommer en udfordring, og på den måde får nye blikke på hinanden, hvilket er med til at bryde mønstre og øge det sociale repertoire i klasserne.
  • Morgensamlinger. I indskolingen er der morgensamling hver morgen, hvor der, ud over at blive sunget et udvalg af sange, også bliver sunget fødselsdagssange, for de børn, der har fødselsdag. En fast dag er der børnemassage, hvor hvert barn finder en kammerat, som de efter fælles vejledning masserer. EN dag om ugen er der vittigheder og gåder, hvor et par børn fra hver årgang fortæller en vittighed eller stiller en gåde til hele forsamlingen. Meningen er, at børnene fra starten oplever samspillet mellem barnet selv, og det store fællesskab og bliver tryg idet.

Aktørerne

Aktørerne i forhold til arbejdet med elevernes sociale mønstre er forældrene og skolens medarbejdere. Med hver deres perspektiv, skal de arbejde for, at der ikke opstår mønstre, hvor gruppedynamikker vedligeholdes ved hjælp af frygten for at blive udstødt.

  • Forældrene. I hver klasse oprettes der tre trivselsgrupper blandt forældrene, som hver laver en aktivitet for hele klassen. Der er flere mål med det: For det første skal børnene være sammen i en ramme reguleret af deres forældre, hvor alle er med, børnene skal se, at forældrene er sammen om dem som gruppe og forældrene skal lære hinanden at kende gennem en aktivitet der er rettet mod deres børn. Det skal bidrage til at øge den sociale kapital og det sociale repertoire i klassen, således, at dialogen og samarbejdet får de bedste betingelser. Dernæst skal forældrene etablere enten spise- eller legegrupper, sådan at alle børnene lærer hinanden at kende, og får muligheden for at se sider af en klassekammerat, som ikke kommer frem i skolesammenhæng. Målet med dette er også her at øge muligheden for social kontakt, og at undgå opdelinger i børnegruppen.
  • Medarbejderne. Medarbejderne skal i det daglige arbejde være opmærksomme på dynamikken mellem børnene. De skal etablere klassefora, hvor de lærer børnene at udtrykke egne grænser og forstå andres, sådan at de kan tale sammen om, hvordan de har det i fællesskabet. Medarbejderne skal på baggrund af inputs fra kolleger og forældre forholde sig til behovet for ekstra opmærksomhed på de sociale mønstre. Opmærksomhedspunkterne er:
  • Når drilleri ikke længere er for sjov
  • Når konflikter ikke længere kan løses
  • Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
  • Når der er utryghed i fællesskabet
  • Når der er lav tolerancetærskel i fællesskabet
  • Når der er mangel på empati
  • Når der er magt-ubalance i fællesskabet
  • Når der er ensomme elever i fællesskabet

Den digitale del

Digital mobning finder som benævnelsen antyder sted på nettet, og man er derfor ikke fysisk til stede, ligesom man heller ikke er tvunget til at være der. Derved adskiller den sig fra den mobning, der finder sted i den konkrete verden, som netop defineres ved at foregå steder, hvor man er tvunget til at være. Den digitale mobning er altså ikke bundet til skolen som sted, ligesom man kan diskutere om ubehagelig adfærd på nettet er mobning. Det til trods kan skolen stadig være rammen om en samtale mellem børnene og deres forældre om den adfærd, der finder sted på diverse platforme og medier.

Som forebyggelse sætter vi digital dannelse på dagsordenen til forældremøder, ligesom vi underviser eleverne i det. Efter behov arrangerer vi oplæg med eksterne aktører, der har særlig indsigt i unges digitale adfærd og muligheden for at regulere den.

Handlinger. Og hvad gør vi så, hvis vi opdager, at de sociale mønstre er blevet ekskluderende?

Som det fremgår, er skolens struktur skabt med henblik på at skabe gode fællesskaber og bæredygtige sociale mønstre. Anti-mobbestrategien er derfor en indbygget del af hverdagen. Så hvis vi oplever, at mønstrene skrider, så så iværksætter vi aktiviteter som tydeliggør, hvad vi ønsker os, og som hjælper eleverne til at komme ud af mønstrene. Disse aktiviteter skal medvirke til at styrke det fælles ”vi” i klassen.

Ved indskrivning i skolen gør skolelederen forældrene opmærksomme på, at en indmeldelse på Byens Skole er en forpligtelse på et samarbejde om at give børnene et godt skoleliv. Det betyder, at det ikke er nok at ens eget barn har det godt, man skal også gå ind i en solidarisk samtale med de andre forældre om, hvordan andre børn har det.  Derfor skal man også deltage i de initiativer, der bliver taget, når der arbejdes med de sociale mønstre i klassen.

På den baggrund aktiverer vi en klasses forældre, hvis der skal arbejdes med de sociale mønstre i en klasse, sådan at de kan understøtte arbejdet.

Aktiviteterne/handlingsplanen planlægges og udføres i samarbejde med alle relevante parter, og alle informeres om situationen.

  • Forældrene
  • Lærere og pædagoger fra klasse/årgangen
  • Skolepsykologen
  • Sundhedsplejersken.

Inden mødet, hvor forældrene orienteres om situationen, mødes alle relevante medarbejdere og planlægger indsatser i forhold til problematikken, således det er klart for forældrene, hvad deres bidrag kan være

Ledelsen er ansvarlig for iværksættelsen af handlingsplanen, når vi ser mønstre på afveje, og ledelsen er ansvarlig for evalueringen af indsatserne, som skal finde sted i en dialog med både medarbejdere og forældre til de børn, der er en del af mønstrene.