På trods af sin størrelse med to spor og mere end 450 elever er Byens Skole en lilleskole og dermed også en fri grundskole, der bliver drevet under lovgivningen for alle fri- og private grundskoler.
Friskoleloven: Folk og frihed
Friskoleloven af 1855 var en del af den demokratisering, der så småt fulgte efter enevældens ophør i 1849. På daværende tidspunkt var der skoletvang, og skolens primære indhold var tæsk og terperi af katekismus. Den Grundtvig-Koldske friskolebevægelse ønskede, at skolen skulle være folkelig, fædrelandskærlig og forældrestyret – og for børnene. Som noget enestående i verden og som noget betegnende for den forståelse af folkelighed som Grundtvigs tanker prægede dansk folkestyre med, gav friskoleskoleloven forældrene ret til at oprette en skole efter egen overbevisning. Dette var, sammen med reformpædagogikkens opkomst mange år senere, afsættet for lilleskolerne.
Opdragelse af ungdommen
Efter 2. verdenskrigs rædsler og regimer var tanken, at skolen måtte blive antiautoritær og opmuntre til selvstændig tænkning og udvikling af stærke individer. Selvom der havde været en stærk progressiv bevægelse i mellemkrigsårene og reformpædagogiske forsøg i folkeskolen (navnlig Vanløseforsøgene 1924 – 1928), gik det alt for langsomt. Gennem den nyere psykologi og pædagogik var man samtidig blevet overbevist om, at barnet bar de gode kræfter i sig, og at de bedst kunne forløses gennem eksperimenterende og kreativ undervisning med en høj grad af selvvirksomhed.
Det pædagogiske afsæt
Den første lilleskole blev etableret af folk fra kulturradikale kredse inspireret af børnehavepædagogikken. Undervisningen skulle have barnet som centrum fremfor faget. Man havde en lang række forbilleder bl.a. John Deweys ”learning by doing” og konkret de tyske skoleforsøg i Hamburg, Summerhill, A.S. Neills kostskole i England, og Bernadotteskolen herhjemme. Man ønskede først og fremmest en lilleskole, der ”kunne videreføre hjemmets opdragelse”, som det hed. Lilleskolerne afveg fra friskolerne ved at være kulturkritiske både i relationen til religion og samfundsorden. I lilleskolernes første 20 år var de ikke særligt formulerede. At handle og frigøre var i sig selv nok, så kom resten (ændringen af samfundet) af sig selv. Desværre var alle børn ikke lige gode til at forvalte valgfriheden, og man var tit i tvivl om, hvorvidt de nu også lærte det, de skulle for at kunne klare sig, når de engang gik ud (selvom man selvfølgelig mente, at det de lærte var vigtigere, og at eksamener og konkurrence var undertrykkende for individet).
Lilleskolerne var efterfølgende stedet, hvor man afprøvede tidens progressive pædagogiske strømninger, spændende fra rød lørdagsskole til sambaoptog.
Revision og revurdering
I 70’erne steg antallet af lilleskoler. Den overvejende pædagogiske strømning i samfundet var marxistisk, og det var lilleskoler også alt overvejende. Det børneorienterede og antiautoritære blev udelukkende set i et marxistisk perspektiv, og man endte i sin egen modsætning: Som en autoritet.
I 80’erne var omvæltningerne mange, og ikke mindst begyndte man for alvor at diskutere, om de danske folke- og private grundskoler lærte eleverne nok. Da muren faldt, og den socialistiske samfundsmodel kollapsede, var det svært at opretholde ideen om, at marxistisk pædagogik var progressiv. Der var altså flere forhold, der gjorde, at lilleskolerne måtte revurdere deres udgangspunkt.
Lilleskolerne i dag
Hvordan ser en lilleskole så ud i dag? Svaret er, at lilleskolerne ser ud på mange forskellige måder, og de afspejler deres omgivelser både lokalt og nationalt. Vejen til et selvstændigt voksenliv er i dag langt mere afhængigt af vellykket skolegang, end det var, da lilleskolerne kastede sig i armene på marxismen. Derfor er solidaritet med børnene at give dem en skolegang, der går på to ben:
De skal naturligvis have den mulighed for faglig dygtiggørelse, som deres evner og engagement rækker til, og det skal gå hånd i hånd med udvikling af elevernes kritiske stillingtagen, deres motivation og personlige udtryk og handlekraft. Som en fælles markør for dette har vi Lilleskolernes Musik- og teaterfestival, hvor mere en 1000 udskolingselever fra lilleskoler landet over en gang om året mødes og spiller musik og teater for hinanden i to dage.