Begivenheder i skoleåret på Byens Skole

Byens Skole har mange årlige arrangementer, som vi sætter stor pris på. De samler forældre, elever og personale og er med til at skabe skolens kultur. Flere hundrede mennesker kommer på skolen på nogle af disse dage, både forældre, bedsteforældre, venner og mange andre. Store årligt tilbagevendende begivenheder er bl.a. Lilleskolernes dag, julefesten og sommerfestivalen.

Oversigt over tilbagevende begivenheder

Klik på den enkelte begivenheder nedenfor for at læse mere.

Skolen starter altid en onsdag og for det meste er det i den 2. uge i august. Onsdag og torsdag bruges med klasselæreren, og fredag er man sammen med sin bordgruppe første gang.

Sfo’en og klubben åbner i starten af august, og især de nye børnehaveklasseelever har godt af at lære det hele lidt at kende, før vi alle befolker skolen og hverdagen sætter ind. Hvordan den første tid forløber, vil man blive orienteret om på de møder, vi indkalder til om skolestarten før sommerferien.

Se ferieplanen her (åbner i ny fane).

Vi spiser i bordgrupper blandet på tværs af alle klassetrin. Det gør vi vi for at etablere og vedligeholde skolen som et stort fællesskab. Som en en yderligere del af dette er bordgruppen sammen en hel skoledag fire gange om året, hvor der er planlagt aktiviteter, der skal styrke relationerne yderligere.

Vi har seks uger, hvor det almindelige skema er aflyst, og hvor undervisningen sker på tværs af klasser og årgange i afdelingen. I kan læse mere om, hvad ugerne indeholder i beskrivelsen af de enkelte afdelinger.

Læs også om skolens øvrige pædagogiske greb under Pædagogisk profil

Den 2. fredag i skoleåret har vi en idrætsdag. Det er bordgrupperne, der konkurrerer i discipliner, der udfordrer samarbejde og god hold-ånd. Der er tale om fysiske udfordringer, men det er lærerne der udformer dem, så alle kan være med.

Den første lørdag i november er en skoledag for eleverne, og den dag på året, hvor man møder forældrene til de børn, som ens eget barn er i bordgruppe med. Dagen består af en række planlagte aktiviteter, der slutter med fællesdans i skolegården. Man møder kl. 10.00 og går hjem kl. 13.00

Indskolingen tager hvert år den første fredag i december til Klampenborg Dyrehave. Man tager afsted kl. 06.00 fra Valby station og kommer til Dyrehaven så tidligt, at man kan nå at se dyrene vågne. En stor oplevelse, som på mange måder sætter sig i kroppen!

Lige op til jul, dagen før vi går på juleferie, holder vi julefest. Den er afslutningen på de sidste to uger op mod jul, hvor det normale skema er aflyst, og afdelingerne arbejder på tværs med forskellige temaer. I hver afdeling er der typisk en form for optræden tilknyttet, så der er både musik og teater, liv og glade dage og mulighed for at købe et velsmagende måltid i form af den legandariske chilli con carne.

Alle klasser tager på lejrskole hvert år. Det er typisk i uge 18, men det kan variere afhængig af, hvornår helligdage og folkeskolens afgangsprøver ligger. 9. klassernes lejrskoler ligger i marts måned, for de skal til afgangsprøve, mens resten af skolen er på lejrskole. I indskolingen bliver indholdet i lejrskolen primært tilrettelagt, så det udvikler børnenes sociale relationer og klassens fællesskab. På mellemtrinet tager man i højere grad afsted, for at lære og opleve noget, vi ikke kan derhjemme. Det fortsætter i udskolingen, hvor vi slutter med en udlandsrejse.

Hvert år i juni, den sidste lørdag i skoleåret, samles vi alle for at høre eleverne på Byens Skole spille for os. Alle klasser spiller og alle hold fra Rytmisk Skole spiller også. Det er en stor dag, hvor solen altid skinner og hvor vi vil altid glædes og imponeres over den energi og det engagement, der lægges for dagen. Der er en overdækket scene i skolegården, en scene i vores egen gymnastiksal, og en intimscene i et vores øvelokaler. der kan købes kaffe, sodavand , is og madbilletter. Arrangementet starter kl. 10.00 med børnehaveklasserne og slutter når sidste hold fra Rytmisk Skole har spillet ved 15 tiden.

Mandag, tirsdag og onsdag i den sidste uge af skoleåret er er de udskolingselever, der har gået i Rytmisk Skole afsted til Lilleskolernes musik-og teaterfestival. Det er en begivenhed, der samler omkring 1200 elever fra landets ca. 70 lilleskoler, hvor de spiller musik og teater for hinanden. En fantastisk oplevelse, hvor eleverne kommer hjem med en følelse af at kunne noget og af at kunne give noget til andre, med det de har lært.

https://lilleskolefestival.dk/